L

Latterklubben - Det er både gratis og sjovt

Vejle d. 19/4-2013

Så er vi klar til at prøve igen :-) 

Der er rigtig mange der har kontaktet mig for at få mig til at genoptage latteraftenerne, og jeg kan ikke sidde dette overhørigt. Jeg har dog valgt en anden model, idet jeg vil se om vi kan gennemføre det hos mig selv i et mindre lokale. Jeg håber det bliver mindst lige så hyggeligt, og latterfuldt.
 
Vi giver den gas mandag d. 13/5 - 2013
på adressen: Elvirasvej 5, Vejle
 
Kom og tag endelig vennerne med - det skal kunne lykkes at grine mindst 1 gang om måneden - også i Vejle
 
 
 
 
 
 
 
Vejle d. 12/3-2013 
 
Øv øv og tre gange øv !!!!
 
Det har været meget få der har besøgt os de sidste måneder, og selvfølgelig kan det handle om både jul og andre tilbud, men jeg har valgt at se det på denne måde: I er simpelt hen blevet så gode til at grine i jeres hverdag, så I ikke behøver at komme til disse aftener. 
Jeg vil i første omgang afvente nogle reaktioner, og som skrevet på forsiden, evt. komme tilbage til september. Men for nu og indtil sommerferien holder vi pause - håber vi ses igen derude og griner sammen i den ene eller anden sammenhæng - og endelig må du huske:
 
"Hvis du møder én på din vej uden et smil på ansigtet, så stik ham et af dine" 
 
Hav det godt og pas på dig selv :-)
 
Kærlig latterhilsen
Latterbaronen
Preben Meldgaard
 
 
 
 
Latterklubben i Vejle mødes altid den 1. onsdag i hver måned kl. 19-20 på adr.: Ved Anlægget 14 B, Vejle
  
 
Vi er nu godt i gang med året, og der er lige sat en ny aktivitetskalender på siden, så du kan få check på kalenderen
 
Vi er startet d. 4 januar 2012, med latter i sind og en masse nytårsfortsætter. Jeg håber at "Mere latter" også er en af dine mål for det nye år.
 
"Hvis du møder en på din vej uden et smil på læben, så stik ham et af dine"
 
Kærlig Latterhilsen
Latterbaronen
 
 
 
___
 
 
 
 
Så mødes vi sidste gang inden Jul - d, 7/12 - 2011 kl. 19 - 20, Ved Anlægget 14 B i  Vejle
 
Ja nu er vi nået til årets sidste møde i latterklubben, og lige efter det bliver det sandelig jul igen. Jeg håber at du kan få tid midt i juleforberedelserne til at komme alligevel, og få grinet igennem, og som sædvanligt skal du huske at invitere flere med. Jeg glæder mig til at se dig. Det er fantastisk at mødes og grine, så hele kroppen ryster og får frigivet de gode hormoner som gør os godt.
 
Vi ses og jeg glæder mig :-))
 
Kærlig hilsen
Latterbaronen
Preben
 
 
I oktober mødes vi den 2. onsdag i måneden !!

 

I oktober mødes vi ikke som vi plejer den 1. onsdag men først den anden, og det er p.g.a. at Den Lille Sal er optaget til anden side. Jeg håber at se lige så mange som vi plejer, og husk endelig at tage venner eller veninder med. Jo flere jo sjovere.

Jeg glæder mig meget til at grine sammen med jer d. 12/10-2011 kl. 19 - 20

Kærlig Latterhilsen - og husk:

"Hvis du møder en på din vej uden et smil på ansigtet, så stik ham et af dine"

Latterbaronen Preben M.

 

”Så ruller latteren igen”

Nu, hvor sommerferien er overstået for de fleste, er det tid til at gøre klar til endnu en dejlig sæson med latter i Latterklubben i Vejle. Jeg håber på, at I alle har haft en rigtig god sommer, også selvom vejret måske har drillet lidt. Og så tænker jeg, at I måske længes lige så meget til at mødes i en dejlig time fyldt med latter, som jeg gør. For nu skal latteren have fuld gas igen.

 

Vi mødes i Latterklubben igen d. 7/9-2011 i Bygningens Lille Sal kl. 19 – 20, og vi glæder os til at le sammen med dig. Det er helt fantastisk, når der er rigtig mange om at smitte hinanden med den dejlige latter.

 

Uanset om du er ”gammel kending” i klubben eller måske aldrig har prøvet det før, så er alle meget velkommen, og latteren gør de mest fantastiske ting ved os, så det er bare med at hanke op i venner, naboer eller familien, og så komme af sted. Latteren frigiver nogle rigtig gode hormoner, som vi har i kroppen, og giver samtidig god motion, og derudover er det ganske gratis, så der er argumenter nok for at komme ind til os.

 

Jeg håber vi ses rigtig mange gange i den nye sæson, og får gjort noget godt for vores krop og sind i fællesskab.

 

Vi ses onsdag d. 7/9-2011 i Bygningens Lille Sal, kl. 19 -  20. Adressen er:

Ved Anlægget 14, 7100 Vejle

 

Hvis du vil læse lidt mere om latterklubben, klubaftener og artikler m.m. kan du gå ind på hjemmesiden: www.Latterbaronen.dk

 

Og husk så:

”Hvis du møder én på din vej uden et smil på ansigtet, så stik ham et af dine”

 

Kærlig Latterhilsen

Og rigtig godt nytår

Latterbaronen

Preben Meldgaard

 
 
 

”Overskud til at latter”

OK! Det kan være lidt svært at finde overskuddet til at le. Hele tiden bliver vi bombarderet med ting der er mindre rare. Tag f.eks. nyhederne – hvor mange nyheder er der af de gode, og som vi kan grine af. Nej vel! Det er stort set dårligt nyt det meste, krig, voldtægt og mord og hvad der ellers er oppe i tiden. Ja! Der er ikke noget at sige til, at det undertiden føles som værende lidt ”op ad bakke”. Og så kan man selvfølgelig godt synes, at det er vanskeligt at finde sin dejlige latter frem. Alligevel vil jeg anbefale, at du begynder med at le. Dels fordi det gør dig godt, og dels fordi det også gør dine omgivelser godt. Og endelig giver det dig måske også noget af det overskud som du måske lige står og mangler

 

Ja! Det er bare med at komme i gang, for når først man mærker latteren rulle igennem hele kroppen, så går det lige straks meget nemmere. Og husk så! At du kan være med til at få andre til at le. Det smitter jo noget så fantastisk, og måske var det dig der blev smittet først, og så har man vel en slags forpligtelse til at sende stafetten videre.

 

Vi i Vejle Latterklub vil gerne slå et slag for at slippe latteren løs, så du kan få glæde af alt det gode latteren kan gøre for dig. Som en lille sidegevinst, så giver vi også dit humør og din positive indstilling et lille løft, hvis du vil være med. Vi mødes den første onsdag i hver måned, og næste gang er det d. 4/5-2011 i Bygningens Lille Sal kl. 19 – 20. Adressen er: Ved Anlægget 14, 7100 Vejle.

 

Vi glæder os til at le sammen med dig. Det er helt fantastisk, når vi er rigtig mange som smitter hinanden med den dejlige latter, så du må endelig invitere, eller lokke nogle med, hvis du kender nogle du kan lide at le sammen med.

 

Hvis du vil læse lidt mere om latterklubben, klubaftener og artikler m.m. kan du gå ind på hjemmesiden: www.Latterbaronen.dk

 

Og husk så:

”Hvis du møder én på din vej uden et smil på ansigtet, så stik ham et af dine”

 

Kærlig Latterhilsen

Latterbaronen

Preben Meldgaard

 

”Latter – slipper vores indre apotek løs”

Når vi ler, sker der en masse spændende ting inden både i kroppen og i hovedet. Det der sker i kroppen er ganske fantastisk. Faktisk frigives der store mængder endorfiner, som er vore eget meget effektive ”smertestillende medicin”, og derudover så frigives der også både Serotonin og Dopamin. Disse to stoffer er medvirkende til at vi opnår mere lykke – i hvert tilfælde er det en del af ingredienserne i de såkaldte lykke piller og i antidepressiv medicin. Så man kan jo overveje, om man har lyst til at bruge kemi, når vi i forvejen har det inden i os. Derfor er det så vigtigt at le, og gøre det ofte.

 

M.h.t. vores hjerne, så sker der også noget her, mens vi ler. Det er bl.a. fordi vi ikke kan tænke helt klart når vi ler. Man kan sige, at vi, når vi ler, ganske enkelt lever i nuet, og det er både moderne og rigtig sundt og godt for os. Vi tømmer simpelt hen hovedet for tanker, og især hvis der er mange dårlige tanker i hovedet, ja ! så gør en rigtig god gang latter os rigtig godt.

 

Vi i Vejle Latterklub vil gerne være med til at slippe ”Apoteket” løs, så du kan få glæde af alt det gode der er inden i dig i forvejen. Som en lille sidegevinst, så giver vi også dit humør og din positive indstilling et lille løft, hvis du vil være med. Vi mødes den første onsdag i hver måned, og næste gang er det d. 6/4-2011 i Bygningens Lille Sal kl. 19 – 20. Adressen er:

Ved Anlægget 14, 7100 Vejle.

 

Vi glæder os til at le sammen med dig. Det er helt fantastisk, når vi er rigtig mange om at smitte hinanden med den dejlige latter, så du må endelig invitere, eller lokke nogle med, hvis du kender nogle du kan lide at le sammen med.

 

Hvis du vil læse lidt mere om latterklubben, klubaftener og artikler m.m. kan du gå ind på hjemmesiden: www.Latterbaronen.dk

 

Og husk så:

”Hvis du møder én på din vej uden et smil på ansigtet, så stik ham et af dine”

 

Kærlig Latterhilsen

Latterbaronen

Preben Meldgaard

 

”Latter – et godt middel mod stress”

Rigtig mange mennesker der er ramt af stress, har i latteren en rigtig god kilde til behandling. Det er de færreste der ved, at latter er et af de bedste midler mod stress, og at det lige såvel virker imod angst og depressioner. Der er rigtig mange der, når de er ramt af noget af det nævnte, ofte reagerer ved at sige: ”At der er da virkelig ikke noget at grine af”, og de kan da godt have ret, men sandheden er, at hvis vi først begynder at grine, ændrer vi vores tilstand, og får, om ikke løst problemer, så i hvert tilfælde gjort dem lidt lettere at bære og forholde os til.

 

Når vi ler, er vi ofte positive, og de to ting i samarbejde er et fantastisk ”team”. Der er næsten ikke noget der kan stoppe os, når vi virkelig er i flow med både latter og positiv tankegang. Det skulle da lige være vores ”fantastiske” Jantelov her i Danmark. Den lov har vi i øvrigt valgt at se bort fra i Latterklubben, i hvert tilfælde mens vi er til latteraften.

 

Vi i Vejle Latterklub vil gerne være med til også at give dit humør og din positive indstilling et lille løft, hvis du giver os lov. Vi mødes den første onsdag i hver måned, og næste gang er det d. 2/3-2011 i Bygningens Lille Sal kl. 19 – 20. Adressen er:

Ved Anlægget 14, 7100 Vejle.

 

Vi glæder os til at le sammen med dig. Det er helt fantastisk, når vi er rigtig mange om at smitte hinanden med den dejlige latter, så du må endelig invitere, eller lokke nogle med, hvis du kender nogle du kan lide at le sammen med.

 

Hvis du vil læse lidt mere om latterklubben, klubaftener og artikler m.m. kan du gå ind på hjemmesiden: www.Latterbaronen.dk

 

Og husk så:

”Hvis du møder én på din vej uden et smil på ansigtet, så stik ham et af dine”

 

Kærlig Latterhilsen

Latterbaronen

Preben Meldgaard

  

 
”Godt nytår med Latter og godt humør”

Vil du være sikker på, at 2011 bliver et godt år, kan du starte med at le lidt mere. Det gør vi i Vejle Latterklub, og efter en forrygende start her i 2010 fortsætter vi selvfølgelig med at le i det nye år.

 Det at le og have det sjovt, er rigtig vigtigt for os, og derfor lyder opfordringen til dig også, at dit nytårsforsæt kunne være noget med at ville le mere end i 2010. Og gør det endelig overalt – det behøver man altså ikke komme i en latterklub for, men slip blot latteren løs ved hver eneste lejlighed.

Vi vil selvfølgelig gerne have dit besøg i klubben, nemlig for at smitte vi andre med din latter, så derfor lyder den næste opfordring: Kom endelig ned i latterklubben og smit os, jo mere jo bedre. Det er fantastisk forløsende og helbredende, og så er det helt gratis.

 Vi ler som bekendt i ”Den lille sal” i Bygningen i Vejle, og salen er booket for det første halve år 2011, så fra januar til og med juni ligger det helt fast, at vi griner den første onsdag i hver måned.

 Vi ses onsdag d. 5/1-2011 i Bygningens Lille Sal, kl. 19 -  20. Adressen er: Ved Anlægget 14, 7100 Vejle

 Hvis du vil læse lidt mere om latterklubben, klubaftener og artikler m.m. kan du gå ind på hjemmesiden: www.Latterbaronen.dk

 Og husk så:

”Hvis du møder én på din vej uden et smil på ansigtet, så stik ham et af dine”

 Kærlig Latterhilsen - Og rigtig godt nytår

Latterbaronen

Preben Meldgaard

 

 

Preben Meldgaard